Både højt specialiseret behandling og almindelig dyreklinik
Sygdomme i huden og pelsen er desværre en af de almindeligste årsager til at katte- og især hundeejere søger dyrlæge.
Mange dyreejere oplever at deres kæledyr på et eller andet tidspunkt får problemer med huden. Det kan være kortvarigt men det kan desværre også udvikle sig til kroniske og langvarige problemer.
Meget ofte vil hudproblemerne give hårtab i varierende grad og meget ofte vil der også være kløe. Det kan være både frustrerende og trist at se en af vore firebenede venner plaget af kløe, både dag og nat, uden at kunne finde ro. Nogle patienter klør sig ikke men slikker sig, bider sig eller ryster sig hyppigt i stedet.
På Aarhus Dyrehospital har vi stor viden og erfaring inden for behandlingen af hudsygdomme og kan med
glæde sige, at vi har hjulpet mange kløeplagede patienter igennem årene.
Nogle hudproblemer er simple og lige til at gå til og kan f.eks. skyldes bakterieinfektioner eller loppeangreb. Andre hudproblemer skyldes sygdomme i indre organer – ofte dem, der producerer forskellige hormoner – eller de kan være forårsaget af allergier.
Det kan af og til være lidt af et detektivarbejde at finde årsagen til hudproblemer hos hunde og katte men det er hele besværet værd, når man kan hjælpe en patient til et nyt og bedre liv uden betændelse og kløe i huden.
Nanna Enemark er vores dermatolog og tager sig af de fleste af vores hudpatienter. Hun har arbejdet intensivt med hud- og pelssygdomme igennem de sidste 10 år og besider en stor erfaring på området.
Derudover har vi mulighed for at henvise særligt vanskelige hudpatienter til en specialdyrlæge i hudsygdomme, Lene Boysen, der modtager patienter på Aarhus Dyrehospital på udvalgte dage.
Læs mere om undersøgelser og behandlinger ved at klikke i menuen til venstre.
|